Noget af det vigtigste jeg har lært på min personlig udviklingsrejse er, at livet ikke er i mod os, men for os…
Vi er opdraget/programmeret til at tænke anderledes. At vi er en fiasko, hvis vi ikke lykkedes med noget og følelsen af at blive udskammet af andre, er en enorm frygt hos mange, for det er vi også “opdraget” med..
Men når vi bliver mere bevidst og ser livet i et lidt større perspektiv, så finder vi ud af, at livet “blot” er en skole, hvor vi netop skal lære, af de ting vi oplever…
At alt hvad der forstyrer og forvirre os, viser os tålmodighed…
At alle der opgiver eller svigter os, lærer os at stå på egne ben…
At alt der gør os vrede, viser os tilgivelse…
At alt hvad der har power over os, viser os hvordan vi tager vores power tilbage…
At alt hvad vi hader, viser os ubetinget kærlighed…
At alt hvad vi frygter, viser os mod til at overkomme vores frygt…
At alt hvad vi ikke kan kontrollere, lærer os at give slip…
Hvis vi lever livet med denne tilgang, at der ingen fejltagelser er, kun noget vi kan lære, føles det hele meget lettere…
Det syntes jeg i hvert tilfælde 
