Hvis vi spredte vingerne ud og fløj os en tur over verden sammen – og så det hele oppefra. Og hvis du kunne vælge præcis det sted du ønskede at bo. Ville du så vælge det sted du bor nu?
Hvis du kunne arbejde hvor du ønskede. Ville du så arbejde der hvor du arbejder nu?
Hvis du kunne vælge den partner du ønskede. Ville du så vælge den du har nu?
Nogle enkelte af jer, lever det liv i ønsker og kan sætte X ved ovenstående.
Mange af jer kan helt sikkert sætte X på et enkelt af områderne.
Men jeg ved desværre, at de fleste af jer, lever et liv, hvor ingen af dem kan få et X
Mange tænker (ofte ubevidst), jeg bliver “nødt til” at blive i det her.
Jeg bliver nødt til, at tjene nogle penge. Jeg bliver nødt til at bo her, hvor børnene går i skole. Jeg bliver nødt til at bo her, for vi kan ikke sælge huset. Jeg bliver nødt til at blive sammen med hende for børnenes skyld. Jeg bliver nødt til at sige ja til de her arrangementer. Jeg bliver nødt til at blive testet hver uge for at gå på job, Jeg bliver nødt til at handle ind, for det forventer familien. Jeg bliver nødt til… Find selv på flere..
Alt det vi (ofte ubevidst) kategoriserer som jeg bliver nødt til, er en følelse af fastlåsthed.
Men der er faktisk meget lidt du bliver nødt til og det vil jeg udfordre dig til, at stille mere spørgsmålstegn ved.
Jeg er nødt til, eller jeg burde.. Holder os fanget i, at vi bliver ved med at gøre det..
Det føles som en tung vægt, du bærer på din krop.
Ikke fordi selve jobbet, huset, partneren eller handlingen er en tung byrde i sig selv, men fordi du selv har italesat det som en byrde og har programmeret dig selv til at mene det, ved at tænke i termer som, burde og nødt til.
Du tale som om du er fastlåst til det! Dit fokus er på det. Du ser slet ikke mulighederne – og hvis du gør et øjeblik, skyder du dem selv ned igen.
Men du er ikke fastlåst til noget.. Heller ikke til nogen ting..Det er lige meget om det er noget du har arvet, eller kostbare ting… Du er ikke fastlåst til det, men det er din måde at tænke på, der fastholder dig til det.
Og når du føler det og du italesætter det, vil dine børn og folk omkring dig også få opfattelsen af, at livet er fastlåst.
Når vi er i den følelse, er vi ikke åbne og interesseret for at tro på, at der er en ny åbning, på den anden side af denne fastlåsthed.
Men når du bevidst løsriver dig fra alle disse ting du er fastlåst til, når du bliver bevidst om den måde og de ting du føler dig fastlåst til. Når du bliver bevidst om de mønstre, vil du automatisk være åben for at se, hvad livet/universet mere har at byde på.
Der kan være flere nye åbninger vi ikke har set. Men vi vil først se det, når vi løsriver os fra vores fastlåsthed..
Vi er fanget i vores eget åbne fængsel, uden egentlig at se, at vi er i fængsel, så længe vi ikke er bevidst om vores egne mønstre!
